Spring til indhold

Barmas lyn-comeback

Barma lyn-comeback efter konkurs

Barma-ånden fortsættes med lyn-comeback efter konkurs – nu med ny direktør i front. Barma Int ApS, som virksomheden nu opererer under, har beholdt samme kunder og samme kerneprodukt. Samtidig vækster de allerede med nye kunder. 

BarMa ApS prøvede i løbet af 2022 at lave en omstrukturering af virksomhedens finanser samt at hente eksterne kapital ind, men grundet omstændighederne på det finansielle marked var dette ikke muligt. Bestyrelsen samt direktion besluttede derfor at begære konkurs. Virksomhedens aktiver blev købt ud af konkursboet af de tidligere foundere, og Barma-ånden fortsættes – nu med ny direktør i front. 

Ny direktør og ny start

Teresa Kulmbak Pallesen, ny direktør i Barma Int ApS; “Det er jo ikke fordi vi stod med et produkt, som ikke længere havde en plads i markedet, tværtimod, så har hospitalitybranchen kun endnu mere brug for effektive løsninger for onboarding og uddannelse. Det øger fastholdelsen af personalet og det er jo virksomhedernes største ønske i dag.” afslutter hun. 

Barma Int ApS, som virksomheden nu opererer under, har beholdt samme kunder og samme kerneprodukt. Samtidig vækster de allerede med nye kunder; både større danske virksomheder samt flere SMV’er. Senest har Barma fået første nye kunde på det svenske marked, der kommer på Barmas platform i starten af 2023 med mere end 600 ansatte i organisationen.

Lasse Nørremark Kristensen, ejer og stifter: “Vi har aldrig været i tvivl om, at vi i Barma havde udviklet et produkt, der er et stort behov for i branchen. Dog måtte vi sande at den organisation som var blevet skabt, ikke var struktureret rigtigt og økonomien hang ikke sammen.” Han fortsætter: “Vi har med den nye opsætning fået opbygget en stærkere og mere lean organisation, skåret ned på udgifter og fået fokus på vores kerneprodukt. Vi mener, at vi nu er godt på rette vej og går ud af 2022 med et sundt resultat.”

Barma Int ApS

I Barma Int ApS har ejerne Lasse Nørremark Kristensen og Simon Gad Andresen valgt at indsætte Teresa Kulmbak Pallesen som direktør, til at stå for daglig drift. Teresa kommer fra en mangeårig karriere i hospiltalitybranchen, senest som driftschef for restaurant og eventvirksomheden, Madkastellet. Det forventes at man i starten af 2023 vil have den nye bestyrelse sammensat.

For mere information kontakt: Direktør, Teresa Kulmbak Pallesen på teresa@barma.dk