Spring til indhold

Hvordan kan man spotte de bedste bartendere til ansættelsessamtalerne?

At finde en god bartender er lettere sagt end gjort. Selvfølgelig er der standard interview-spørgsmål, som du stiller til de fleste jobkandidater, men hvad er de vigtigste spørgsmål, som du bør spørge potentielle bartendere? Vi har undersøgt nogle afprøvede spørgsmål, som vil gøre processen til at interviewe din næste bartender kandidat lettere.

Hvad skal der spørges om? Og hvorfor?

1. Hvordan håndterer du gæster, der har fået for meget at drikke?
Det er et følsomt og afgørende spørgsmål, og hvis du spørger 10 bartendere, kan du få 10 forskellige svar. Generelt er du på udkig efter nogle variationer af tre forskellige temaer. Den første er at appellere til den pågældende gæsts venner. Fulde gæster er mere tilbøjelige til at lytte til deres venner end en bartender. Den anden er at strække deres drikkevarer ved at sørge for, at de får masser af vand og eventuelt sænker betjeningen af dem med en undskyldning om at have andre gøremål i det omfang, det kan lade sig gøre. Den tredje er den direkte og ærlige tilgang. Den potentielle bartender skal gerne have været omkring mindst en af disse besvarelser.

2. Hvordan vil du lave [indsæt basal drink her]?
Spørg dem, hvordan de vil lave en ret grundlæggende drink. Ikke noget for nemt som en gin og tonic. Vælg en velkendt drink med nogle få grundlæggende ingredienser som en Old Fashioned. Tilføjer de et personligt element? Navngiver de specifikke mærker? Kender de overhovedet den rigtige opskrift? Hvis de beskriver noget, som du har på menuen, er det et godt svar, selvom det ikke passer til din opskrift.

3. Hvad ved du om vores menu eller sted?
Den her kan hyle ansøgere lidt ud af den. Det afslører, hvorvidt de har undersøgt din virksomhed, eller hvilke forudantagede forestillinger de må have. Uanset om deres svar faktisk er korrekt, finder du ud af, om de vil indrømme, at de ikke ved det, og om de er villige til at sætte sig ind i det.

4. En hurtig matematik og hukommelsesquiz
Dette har mindre at gøre med en egentlig test af kandidaternes evne til at lave cocktails og mere at gøre med evnen til at tænke hurtigt, styrken af hukommelsen og evnen til logisk at sammenstykke svar. Afgiv flere bestillinger, herunder specielle instruktioner til nogle af bestillingerne, og test ansøgerens evne til at huske. Hvis det er muligt, kan du stille dem ved din POS og spørge dem, hvordan de vil indtaste bestillingen.

Det er ikke altid svaret, der betyder noget
Under interviews med potentielle bartendere vil du også spille rollen som koldlæser. Psykologer bruger evnen til at skelne detaljer og små indsigter fra mennesker baseret på handlinger, kropssprog, tøven i tale, tøj og mange andre faktorer. Når du stiller spørgsmål om håndtering af vanskelige situationer, tøver kandidaterne og undgår øjenkontakt, eller kommer de med et selvsikkert svar? Det er sandsynligt, at den selvsikre ansøger vil være bedre i stand til at håndtere den vanskelige gæst eller situation. Det er også en fordel at sørge for, at de kan føre en samtale og holde folk engagerede og underholdt, mens de forbliver fokuserede i deres arbejde.

Vær opmærksom på deres handlinger og spørgsmål
Nogle af de bedste jobansøgere vil være dem, der tager initiativ til at vise dig, hvor meget de vil have jobbet eller er villige til at arbejde for det. En ansøger, der møder personligt op for at spørge om en ledig stilling, er normalt at foretrække over en, der sender en e-mail eller laver et telefonopkald. Vær også opmærksom på deres spørgsmål. Når de får mulighed for det, spørger de så om løn og vagtplaner? Eller benytter de muligheden til at spørge om din menu, hvor ofte den ændrer sig, arbejdsgange og rutiner i baren, stamgæster og lignende? At ansætte en bartender er en af de mest afgørende beslutninger, du kan tage for din virksomhed. Hvad de gør, og hvordan de handler, afslører, hvilken slags medarbejder de måske er lige så meget som (og hvis ikke mere end) de svar, de giver i interviewet.

Samtalen er forbi, og de rette kandidater er fundet. Hvad nu?
Efter et hav af ansættelsessamtaler, har du langt om længe fundet frem til den eller de bartendere, som, du tror på, vil passe perfekt ind i din virksomhed. Hvad er næste skridt så for at sikre en god implementering af den nye medarbejder? Med et Learning Management System fra BarMa vil du kunne sikre en succesfuld ansættelse af din nye medarbejder. Du vil blandt andet kunne reducere oplæringsperioden, så der bliver spildt mindre tid, inden bartenderen har fået alle rutinerne under huden og yder sit bedste. Derudover vil du som manager eller ejer opleve, at meget af den tid, du tidligere har brugt på at oplære nye medarbejdere, vil blive frigivet til andre og vigtigere opgaver, da størstedelen af oplæringen kan finde sted online, inden medarbejderen overhovedet møder ind til første vagt.

Picture of Simon Gad Andresen

Simon Gad Andresen

11-05-2018

Modtag nyheder fra Barma