Vækst i krisetid - Barma får Cult direktør som medejer

Mød Henrik Overgaard og læs lidt om, hvad han bringer til bordet hos os.

Barmas mission er at højne niveauet i hotel- og restaurationsbranchen gennem branchespecifikke og kreative e-læringsvideoer på deres digitale platform. En mission, der stiller høje krav til virksomhedens brancheindsigt.

Derfor præsenteres Henrik Overgaard, tidligere direktør for CULT, som ny medejer og aktiv partner. En tilføjelse til ejerkredsen som, ifølge direktør Lasse Nørremark, er perfekt timet.

“Vi er i gang med at samle et stærkt team, og i Henrik Overgaard får Barma en stærk spiller med stor brancheerfaring. Vores mål er at højne niveauet i hotel- og restaurationsbranchen. Henrik kommer med en kæmpe ballast og med et internationalt perspektiv, som vi skal gøre brug af i vores vækst mod udlandet.”

overgaard

Henrik Overgaard er et kendt ansigt inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor han gennem mere end 25 år har været med til at skabe positive forandringer i en kultur, der emmer af tradition og veletablerede forretningsmodeller.

Barmas målgruppe er hoteller og restaurationer, men Barma samarbejder også med leverandører og producenter i branchen, hvorfor et partnerskab med Henrik Overgaard giver mening. Med sine 25 år som iværksætter og topdirektør i restaurations- og fødevarebranchen besidder han en enorm forståelse for særligt leverandørernes og producenternes perspektiv, hvilket er ekstremt attraktivt for Barma.

Virksomheden vækster ikke kun i ejerkredsen, men er også i gang med at åbne op for udlandet, hvor Henrik Overgaards netværk og internationale erfaring med salg i Europa, Afrika, USA og Asien kommer i spil. I første omgang åbnes salget til resten af Norden.

Mai Pedersen

Mai Pedersen

02-12-2020

Modtag nyheder fra Barma